søndag den 29. juli 2012

Afslapning enmas..

Søndag d. 29. juli 2012
Finally.. Tid til afslapning..
Vi bor på det lækreste hostel, som ligger lige ved siden af et resort, hvor vi kan bruge alle faciliteter.. Det er så lækkert.. Lige ned til stranden og med lækker pool.. Så dagen i dag er gået med at dase og ligge i poolen eller ved stranden, tough choice ;)



Som billedet viser, var der en bar i poolen, hvor vi også fik drinks og et par øl..
Efter en heeeel dag ved poolen, tog vi et langt bad i vores udendørsbruser og derefter op til et gadekøkken, hvor vi fik kylling med ris igen for en 20'er.. Det er så lækkert og ja koster en slik og ja det er virkelig en oplevelse i forhold til det, vi er vant til.. (og pt er der ingen, som ligger med mave influenza, så alt er lutter gammen)..




Så ikke meget til dagen i dag, men dejligt har det været..

Shopping time :D

Lørdag d. 28. juli 2012
Så skulle vi videre fra Bangkok til Phuket, men der er da altid plads til lidt shopping inden.. Der er et marked som de kun har lørdag.. Det er det største i Bangkok.. Vi tog metroen for at komme derhen.. Deres metro er super nem og overskuelig, så det kan varmt anbefales..

Men hold nu op et marked.. Der er så mange boder, mange med det samme og de fortsætter i al uendelighed..

Her gik vi rigtig amok.. Men for under 400 købte vi disse lækre ting

(vi eeelsker shopping til ingen penge :P )

Efter megen shopping holdte vi pause midt inde i markedet, hvor der var den hyggeligste lille cafe..


Herefter tog vi tilbage forat nå vores fly.. Det viste sig dog at være blevet rykket 2 timer, så her blev der pludselig tid til lidt blog skrivning :)

Da vi så skulle afsted måtte vi ud og finde en taxa.. Og hvis man ikke vil forhandle om prisen, men vil køre efter taxameter, så kan man godt forberede sig på at gå lidt længe, idet de ikke gider det, da det andet ellers ryger lige i foret, og for den sags skyld er meget dyrer..
Vi fandt så en ældre rar mand.. Han kunne ikke en drojt engelsk, men prøvede virkelig... Han var simpelthen så spøjs.. Hver gang han ville snakke tog han fat i låret på os...WTF.. Virkelig underligt.. også da vi var i lufthavnen så gjorde han det ned af armene.. Virkelig wierd..

Da vi så kommer ind går alt glat og ligesom Thaierne er, så griner de bare allesammen hele tiden.. Det er så sjovt..

Lige idet flyet skal lette så stopper det op og vi holder længe, ja det rigtig nok, tekniske problemer.. Great.. Først er det aflyst også tekniske problemer.. Da vi fløj med en times forsinkelse, så var det med en knude i maven, for helt ærligt vi har aldrig fløjet i så gammelt et fly med gamle askebægere og det hele.. Fy.. Da vi kom ned og skulle med taxa, blev vi først ripped off, da vi troede man betalte for taxa, idet vi kommer ud, hvilket vi gør, 650 bath, men så da vi går 20 meter koster det der 150 bath.. Jaja, vi tager det med et smil og hopper ind i en fin taxa.. Her sidder endnu en små grinende thaier.. Han kan så ikke finde vej til hotellet og så sidder vi der igen, hvor ingen aner, hvor vi er.. Så vi ender ved siden at et tourist kontor, hvor han tjekker addresse.. Camilla keder sig så meget hun kigger på, hvad vi skal lave ud fra diverse brochurer.. Det ender med 2 bookede ture til phi phi øerne samt en tur med en masse ræs!! Jaaah.. Det kommer de næste dage så glæd jer..

PS. Vi fandt hotellet efter 1,5 time i taxa...

Masser af kærlighed til jer allesammen <3

Sightseeing time


Fredag d. 27. juli 2012
Efter lidt rolige dage var det igen tid til sightseeing. Her tog vi først ind og så Grand Palace. Det var meget skørt, da vi stod ud af taxaen, var der flere, der sagde, at det var lukket, så man ikke kunne komme ind, hvilket var løgn. I højtalerne ved indgangen fortalte de at man ikke skulle lytte til disse plattenslagere, men come on, hvad får de ud af det?



Nå men vi tog så ind og så paladset, som billeder ikke kan retfærdiggøre, hvor smukt det egentlig er. Det er i alle mulige flotte farver og guld over det hele.. Vi gik længe rundt og bare så på det.. 



Herefter ville vi prøve en long-tail båd tur i Bangkok flod. Da vi endelig kom frem kostede det 1000 bath pr. mand (200 kr.). Det gad vi ikke og besluttede i stedet at tage en færge, som koster 12 bath pr. tur.. Det var virkelig fint at se Bangkok fra en anden vinkel med en masse flotte, men også mange virkelig specielle huse.. (helt skæve og faldefærdige).. Vi vidste ikke at færgen ikke vendte om, så da vi nåede til endestationen, måtte vi tage den hele vejen tilbage igen, hvor vi stod af ved China Town.. 



Her er de kendt for en masse små gader med butikker over det hele.. Det var virkelig en speciel oplevelse med så meget på så lidt plads - godt vi ikke lider af klaustrofobi.. Pludselig kunne en scooter også komme kørende! Camilla købte 3 hårbånd for 60 bath (12 dkr).. Så lidt shopping fik vi gjort.. Det er også her mange af de andre markeder handler ind, så det var meget billigt..




 Vi tog derefter hjem og sov en lille time for igen at spise sushi for en tyver i alt :D

Vi sad og hyggesnakkede med en super sød amerikansk pige vi mødte onsdag ved navn Angie og ventede på vi skulle på i Sirocco, Sky Bar..
Angie var dog syg, og det blev desværre værre så vi tog selv afsted.. Og der findes virkelig ikke noget smukkere end en storby fra oven.. Vi var helt vilde og stod bare og hyggede samt nød udsigten over en lækker cocktail...





Typhoon on the way

Torsdag d. 26/7 2012
Vejret var set bedre, da der var tyfon advarsler og derfor megen regn. Vi fik derfor ikke helt gjort alt det vi havde planlagt, og sov en del længere, da vi kom sent hjem. Vi tog dog over i et center og shoppede lidt. Super hygge J 
Her købte vi sushi til aftensmad for, hold nu fast, 100 bath som svare til ca. 20 kr.! Og det er altså til os begge to. Det var super lækkert og anderledes end det vi plejer at få, men bestemt på den gode måde!


Derefter tog vi i en Imax biograf med en australsk fyr fra Perth som hedder Lyndon, for at se den nye batman film. Det var en super fed oplevelse at se den på så stor en skærm og sæderne var så gode man kunne lægge dem ned. Virkelig en god film og den kan varmt anbefales! En lille comment til biografturen: Inden filmen gik i gang, blev der vist en lille hyldst til kongen i Thailand. Under denne lille video som to ca. 3 min., skulle vi rejse os op - og Lyndon fortalte at hvis ikke man gjorde det, kunne man risikere at blive anholdt! Det var så mærkeligt!



Efter dette tog vi hjem og spillede kort med Lyndon, hvor han fortalte om, hvor han havde været tidligere på sin rejse. Han har været på et børnehjem i Cambodia, hvor han lavede en lille video. Den er super god og derfor har vi lige smidt et lille link op til jer J

Bangkok alias Sin City

Onsdag d. 25. juli 2012
Så kom vi fra Indien til Thailand og hold da op en omvæltning, men det var kun godt.. Vi ankom tidligt og med meget lidt søvn, så vi var noget groggy.


Vores hostel har en super fin placering i byen og er super lækkert, så det kunne ikke være bedre (Hostel Saphaipae). Dagen gik med at samle os og slappe af. Vi faldt hurtigt i snak med nogle amerikanere samt australiere. De var super flinke, og det endte med at vi alle tog ud og spise i en af de gader, hvor der er barer på begge sider. Vi hyggede os meget! Vi blev splittet lidt, men endte på en bar (TheLava), hvor vi sad og fik lidt øl og en drinks spand. Her kunne man ellers rigtig nyde at iagttage de forskellige gæster, som alle har forskellige intentioner med at være i Thailand.


Da vi senere kom gående for at tage hjem kom en fyr hen og spurgte om vi skulle bruge en Tuk-tuk,  nej lød det så, herefter: Taxi, still no og stil sidst kom han så: Ping Pong show? (Hvorefter han siger den klamme lyd, som de siger, når de bliver skudt ud). OMG, hvordan kan man gå fra Tuk-Tuk til det? 

torsdag den 26. juli 2012

Taj Mahal

Tirsdag d. 24. juli 2012 
Så kom dagen, hvor vi skulle se et af verdens 7 vidundere – Maj Taj Mahal. (Maj = Smuk, Taj = Krone, Mahal = Palads). Vi valgte at tage afsted kl. 9, idet vi er midt i regnsæsonen, så om morgenen ville der enten være regn eller overskyet, det skulle ellers være så smukt ved sunrise samt sunset. Vi lagde ud med en rigtig lækker brunch (som var inkluderet) og tog derefter af sted. Det er virkelig noget af det smukkeste, vi har set. Den er bare så ren og veludført. Alt er symmetrisk samt stilren. Det tog 22 år at bygge den pragtfulde bygning. Den er lavet af marmor fra Jaipur, som blev fragtet dertil på elefant- eller kamelryg. Vi var virkelig fascineret. Den blev bygget af sønnen til ham med fortet, som et minde for dennes yndlingskone. Der er også et lille palads til de andre to koner  han havde, men det er intet til sammenligning. Han favoriserede hende, blandt andet fordi hun gav ham 14 ud af i alt 18 børn. Hun døde, da hun fik det sidste i en alder af kun 39 år (hun må være slidt op efter alle de børn!). Han lovede hende på dødslejet ikke at gifte sig med en anden og opføre et monument for hende, så man altid ville kunne huske hende.





Da han blev gammel var skikken at den ældste søn skulle overtage. Der var kun 6 levende børn tilbage (4 drenge og 2 piger). De yngste ville ikke gå med til det og de arrangerede en battle, hvor de skulle slås til døden. Her vandt den yngste søn. Det var faren ikke tilfreds med og derfor blev han sat i fængsel i en meget gammel alder. Det var på et fort ikke langt fra Taj Mahal, som vi besøgte efterfølgende.


Dette fort var bygget som et sted, hvor de boede. Her er der sindssygt mange rum, nogle var en bazar til kvinder (mænd måtte ikke se dem, så det var kun kvinder, som var der). Det var her den gamle konge mødte sin Maj, imens han fiskede i en dam, som var bygget derinde, fordi han elskede at fiske. Her på fortet var nogle af rummene helt seriøst bygget, så folk kunne lege ”hide and seek”! Det var en leg, de legede meget i gamle tider i Indien – ligesom vi spiller fodbold og håndbold nu til dags.


Herfra gik turen ellers til Delhi lufthavn, af en vej som er så gammel og hullet at det tog 6 timer at køre 220 km. Efter køreturen var vi i lufthavnen 10 timer før vores fly skulle lette, så tiden gik med skrivning her på bloggen, spille kort og læse i Lonely Planet, for at se, hvad vi skal give os til i Thailand.

Hertil vil vi lige knytte en kommentar til indernes fortsatte fascination af hvide mennesker. Igen her var der en turist attraktion som hedder ”Camilla og Kathrine”, for hold fast vi fik taget billeder med mange indere samt folk som ret åbenlyst stoppede op for at tage billeder, og når man først siger ja så dukker resten af familien op og så skal der ellers tages billeder med alle. Der var en flok kvinder fra Bengal (det sydlige Indien), som var helt vilde efter at tage billeder med os - vi fik krammere og det hele på billederne.


Så man kan da vidst roligt sige, vi har fået vores ”Seven days of Fame” :D

Turen til Indien har været rigtig god og meget interessant og lærerig. Vi har været glæde for at vi bestilte en guided-tour med driver for hele ugen (til kun 2200 kr. pr. mand), for ellers tror vi ikke vi ville have klaret os igennem Indien med al den fattigdom rundt omkring. Vores driver Praveen, som var med os hele turen igennem, var en rigtig flink mand, som nok også har lært en del på denne uge omkring Danmark. Han var noget chokeret over hvor anderledes Danmark er end Indien. For eksempel at man kan have flere kæreste før ægteskab, at det er tilladt for homoseksuelle at blive gift, og at forældre ikke bor sammen med deres børn, når børnene bliver voksne. Han spurgte i den forbindelse om vi ikke elsker vores forældre, eftersom at vi ikke bor sammen med dem – han bor selv sammen med sine forældre og han er omkring 30-35 år, og har kone og barn.

(Vores driver Praveen, og bilen vi kørte rundt i J) 

En lille kommentar til det med homoseksuelle – i Indien eksisterer det nærmest ikke at man kan være homoseksuel, men til gengæld så undrer det os meget at alle mænd går rundt og fletter fingrer, helt åbenlyst på gaden. Det er da en underlig holdning – det er i hvert fald ikke til at blive klog på…

Hav det fantastisk alle sammen, nu vil vi til THAILAND!

P.S. I Indien findes der åbenbart kun én størrelse bælter – for stort set alle kan binde bæltet halvanden gang rundt om livet… (Undtagen de mange tykke mænd der er her J )

Jaipur-Agra, Endnu et fort

Mandag d. 23. juli 2012
Så kom dagen, hvor vi skulle til Agra. En længere tur, men denne gang på en dejlig vej, som var uden huller og forholdsvis ny, så det gik bare derudaf. Camilla er i mellemtiden blevet syg, så hun synes ikke, dette var den tur som gik allermest hurtigt.




Vi skulle her besøge et fort, som blev bygget af en Mugler (en muslimsk klan, som overtog dele af Indien i 1500 tallet). Han var den tredje ”konge”, og hans stil var røde sten, ligesom Red Fort. Det var utrolig fint og havde en virkelig flot arkitektur. Idet de var muslimer, hvor flere koner er tilladt, så var der 3. Denne herre gik meget op i at religioner skulle blive mere forenede, og derfor valgte han en kristen, en hinduistisk samt en muslimsk kone. Hindu konen var den klare favorit og havde det største palads. (Ja, åbenbart har man bare en favorit). Meget sjovt at se. 


Herefter tog vi videre til Agra, hvor vi fik lidt mad og blev så kørt til hotellet, og hvilket hotel! Det var simpelthen så fint og nyt og SLET ikke noget vi havde regnet med! Super lækre værelser, gode senge, dyner og lækker pool! SÅ her nød vi vores sidste aften i Indien til fulde.



Tuk-tuk i al evighed!

Søndag d. 22. juli 2012 
Endnu en dag i Jaipur skulle gå med sightseeing. Vi lagde ud med at skulle besøge et Jain tempel, som er en religion, der er udsprunget fra Hinduismen. Indenfor denne religion må man aldrig dræbe, så de er 100% vegetarer. Herunder er der to former for Jain. Den ene er den som minder om Hinduismen og den anden er den mere ekstreme. Her tror de på at tøj er skyerne på himlen, hvilket vil sige de går rundt uden en trevl på kroppen! Derudover, er kropsbehåring ikke noget man har, og måden man fjerner det på er med en pincet! Alle hår på kroppen fjernes og der er gerne flere som står med en pincet af gangen! OMG, tænk man vælger at være en del af det tortur?


Videre herfra skulle vi se endnu en fabrik med tørklæder og hvordan de konstruere disse samt væver tæpper. Det er meget interessant og samtidig utroligt at se de kummerlige vilkår arbejderne sidder under, trods det at det ikke er hovedfabrikken, men mere udstilling, så hvordan mon den egentlige fabriks arbejdsvilkår er? Men sådan er det generelt for alle her i Indien. Denne gang modstod vi dog fristelsen og tog videre. Hertil skal det nævnes vi ellers kunne have købt lagner mv. som fabrikken både laver til Armani, Louis Vuitton, Versace etc. (Yearh right!)



Vi tog herefter videre til en fabrik som laver papir af genbrugsmateriale. Denne fabrik har fået utrolig meget hæder i Indien og er meget kendt her. Der hang billeder af grundlæggeren i halen, hvor han trykker hånd med premierministeren, andre ministre osv. Vi kom på rundtur rundt i fabrikken, hvor vi så hvordan genbrugsmateriale blev mast og videre til farvningen, til tærringen og til sidst til hvordan de anvender det. Deres største kunde er Wall Mart. Det var meget sjovt for mange af deres produkter har vi set der hjemme (såsom kasser med forskelligt mønster). Her købte vi en lille bog, hvor vi kan holde styr på vores spilstillinger. Derudover købte vi nogle fine ølbrikker til vores lejlighed i Hong Kong. Generelt et virkelig interessant besøg, og de har endnu ingen importører til DK (mulighed?).


Efter dette var der ikke planlagt mere for dagen og klokken var kun 12.30, så vi skulle finde på noget andet. Vi satte os udenfor og tog et spil kort. Imens vi spillede kom en ældre herre som er grundlæggeren af vores hotel. Han satte sig ved os og foreslog vi kunne tage til en festival, der skulle ske på dagen som hedder Teej Festival. Her fejrer de en gud med fest og farver, samt et optog hvor mere end 60 elefanter kommer gående (rigtig som i Aladin). Det lød super spændende, så det ville vi gøre. Derudover fortalte han, om da han kom til Jaipur. Her var han inden for hæren og fik en elefant, 4 kameler og 5 heste. Disse skulle han passe på og medbringe, hvis de pludselig kom i krig. Elefanten havde stået bundet til et træ 2 meter fra os. Han fortalte også om, hvordan han havde bygget stedet op fra grunden, generelt en virkelig hyggelig mand med masser af historier man bare kan lytte til.

Da vi begav os ud for at finde festivalen stoppede vi en Tuk-Tuk i håb om de ville køre os derhen. Vi havde fået en adresse på et hotel, hvor udlændinge kunne komme op og sidde på taget og se den derfra, da det ikke var godt man var blandt inderne. Vores Tuk-tuk mand kunne selvfølgelig ikke engelsk og end ikke alfabetet så en anden forklarede ham vejen. Vi satte os ind og pludselig var vi på vej til Amber Fort, hvilket er 10 km væk (meget langt i Tuk-Tuk). Ligesom alle andre steder, er der mange tiggere, når man holder for rødt. Det er dog mindre sjovt, når man sidder i en åben tuk-tuk. Pludselig er vi omringet af en 6 stykker, som alle prikker til os, hvor vi må sige nej mange gange. Pludselig hiver en af dem et glasskår frem og truer vores driver, fordi han siger, de skal smutte. Meget mærkelig oplevelse, men heldigvis får vi drengen væk og kommer videre. Da vi kom ud til fortet er det selvfølgelig ikke der og vi bliver kørt tilbage. Her kommer vi ind i en masse små gader, hvor vi virkelig får oplevet festivalen på tætteste hold, virkelig interessant. Her går de med en stamme af kokosnødder på nok 5 m. også holder en den af gangen imens 15 er rundt om, klar til at støtte og tage over, også er der ellers dans, sang og trommer.

Efter 1,5 timers kørsel findere driveren stedet vi skulle sættes af (som er 10 min fra vores hotel). Der har optoget så passeret, og vi føler os så fortabte. Heldigvis kommer en driver som virkelig er god til engelsk. Ham hopper vi over til og han viser os et sted vi kan spise, hvor han ellers snakker et godt øre af, men meget hyggeligt var det da. Derefter bliver vi kørt tilbage til hotellet, hvor den sidste nat i Jaipur var kommet.


lørdag den 21. juli 2012

Sightseeing in Jaipur

Lørdag d. 21. juli 2012
Så kom dagen hvor vi ellers skulle se om byen har andet at byde på end fattigdom (Rajahstan er en af de fattigste stater i Indien).. Vi startede med at køre en tur igennem "the Pink City". Den var virkelig fin, desværre ligesom så meget andet ikke vedligeholdt, men man kan virkelig forestille sig hvor smukt det engang var..

Vi så dog en bygning som var opsat kun til kvinder.. Den var opført til kvinderne så de også kunne mødes (det var i forbindelse med islam, så kvinderne her kunne mødes uden at være tildækket)..  Som billederne viser er den utrolig smuk..



Så fortsatte vi ud til Amber Fort, som har en mur ligesom den kinesiske, dog kun på 9 km.. Her gik turen ellers op på elefantryg.. Det var super flot og en rigtig hyggelig tur.. Vi gik rundt og fik en masse historier om fortet, og om hvordan den hinduistiske kultur var blevet blandet med den muslimske.. Fortet er meget stort og smukt og illustrer virkelig fortidens storhed..  Her så vi også Hawa Mahal eller vind paladset, hvor kongen boede med sine 12 koner..




Vi så også hvordan de beregnede klokken i gamle dage mm., hvor kongen havde bygget en kæmpe plads med solur, hvor han så kunne se det fra hans palads.. Herefter så vi det gamle slot, samt deres gamle tøj som var bevaret på et museum..virkelig fascinerende at mænd har haft 50 kjolelag udover hinanden.. En kongedragt var oven i købet pink!!  Herefter så vi et slot bygget ude i vandet.. 



Turen gik så til en diamant forhandler, hvor vi så hvordan de udvinder diamanter ud fra sten.. Virkelig utrolig ringe vilkår som I kan se..  Dog endte vi begge med at købe øreringe med amatyst sten. (Camilla med den undskyldning at hun har glemt øreringe og Kath som moralsk støtte :P ) Vi skulle også se en butik, hvor de håndvæver tæpper, det så vi fra start til slut.. Virkelig vildt og det tager en krig og så koster det en slik.. Et kæmpe tæppe for 1500 $ også har man ikke handlet om prisen, det tager 6 måneder at lave.. De flotteste er klart den i ren silke, wow!! Her så vi også tørklæder, hvor vi hver endte med et( Camilla rocker btw for sygt når der skal handles – der er både mængderabat, studierabat og generelt bare rabat ved alt vi køber!) Her prøvede vi begge en sari, som er et hindu klæde mange bærer, når de bliver gift.. De så fine:) 





Dagen sluttede i Pink Square Mall, hvor vi kiggede lidt rundt, endte på cafe og faldet i snak med en dame fra et børnehjem.. Hun var virkelig sød og i inviterede os derud.. Vi ved selvfølgelig godt hvorfor, men her føler man da at ens penge vil gå til et godt formål.. :) 

Herefter gik turen til hotellet for at slappe af efter en nat uden søvn idet vores aircondition ikke vil som vi vil.. :)

Fra New Delhi til Jaipur

Fredag d. 20. juli 2012Så kom dagen hvor vi skulle videre fra Delhi til Jaipur, som er hovedstaden i staten Rajahstan..
Vi startede dagen med en tur på Ghandi Smrti museum.. Det var her han tilbragte de sidste 145 dage inden han blev dræbt.. Det var meget interessant, især fordi vi begge manglede lidt viden indenfor dette.



Herefter skulle vi i bil ned mod Jaipur.. Og OMG for er vejsystem.. Der er 233 km og vi tilbragte 7 timer i bil! Der er stort set vejarbejde hele vejen.. Samtidig en masse spøgelsesbillister, kameler og andet godt.,
Heldigvis gjorde vi er stop på vejen ved Neemrana stammen.. Her så vi et fort som i dag er omdannet til hotel men bevaret i dets gamle natur.. Det var så smukt.. Og virkelig idyllisk. Vi ville ønske vi skulle blive.. Imens vi udforskede fortet kom der pludselig foran os hoppende en leopardkat (tror, og håber vi!) den var på størrelse med fransk bulldog og lignede virkelig en en leopard! Den kom så pludselig dumpede ned foran os og kravlede så op af væggen igen.. Kath blev så defus (og selvfølgelig stod hun med kameraet) at vi desværre ikke nåede at få et billede :( (Somom Camilla ville have nået det)..
Derudover var der ville vildsvin (små som store), fasaner, aber samt en kamel.. Det hele den rene idyl og samtidig super spændende og interessant.. :).. 




 Herfra så kørte vi længe i bil (igen, men dejligt med en pause med så mange indtryk).. Her på denne tur gik det for alvor op for os hvor fattige inderne egentlig er.. Det jo helt vanvittigt, hvad de lever i, og at de kan få det til at fungere.. Camilla er ikke god til alt den fattigdom og lader sig påvirke utrolig meget af det, hvor Kath er mere cool omkring det.. 
Det kommer også til udtryk, når der kommer tiggere, idet Camilla ikke kan lade være med at kigge på dem og have lyst til at give lidt til dem alle, selvom man godt ved det ikke hjælper meget, men nøj hvor er det vildt.. Nok også derfor vi netop bliver overfaldet, vi er nemmere at påvirke..


Vi spiste ude i et center, hvor vi endnu engang var attraktion for blikke og billeder, på trods af vi havde taget masser af tøj på.. Men de var meget venlige og smilede bare :)

Er jeg for lækker til love?! ;)