torsdag den 26. juli 2012

Taj Mahal

Tirsdag d. 24. juli 2012 
Så kom dagen, hvor vi skulle se et af verdens 7 vidundere – Maj Taj Mahal. (Maj = Smuk, Taj = Krone, Mahal = Palads). Vi valgte at tage afsted kl. 9, idet vi er midt i regnsæsonen, så om morgenen ville der enten være regn eller overskyet, det skulle ellers være så smukt ved sunrise samt sunset. Vi lagde ud med en rigtig lækker brunch (som var inkluderet) og tog derefter af sted. Det er virkelig noget af det smukkeste, vi har set. Den er bare så ren og veludført. Alt er symmetrisk samt stilren. Det tog 22 år at bygge den pragtfulde bygning. Den er lavet af marmor fra Jaipur, som blev fragtet dertil på elefant- eller kamelryg. Vi var virkelig fascineret. Den blev bygget af sønnen til ham med fortet, som et minde for dennes yndlingskone. Der er også et lille palads til de andre to koner  han havde, men det er intet til sammenligning. Han favoriserede hende, blandt andet fordi hun gav ham 14 ud af i alt 18 børn. Hun døde, da hun fik det sidste i en alder af kun 39 år (hun må være slidt op efter alle de børn!). Han lovede hende på dødslejet ikke at gifte sig med en anden og opføre et monument for hende, så man altid ville kunne huske hende.





Da han blev gammel var skikken at den ældste søn skulle overtage. Der var kun 6 levende børn tilbage (4 drenge og 2 piger). De yngste ville ikke gå med til det og de arrangerede en battle, hvor de skulle slås til døden. Her vandt den yngste søn. Det var faren ikke tilfreds med og derfor blev han sat i fængsel i en meget gammel alder. Det var på et fort ikke langt fra Taj Mahal, som vi besøgte efterfølgende.


Dette fort var bygget som et sted, hvor de boede. Her er der sindssygt mange rum, nogle var en bazar til kvinder (mænd måtte ikke se dem, så det var kun kvinder, som var der). Det var her den gamle konge mødte sin Maj, imens han fiskede i en dam, som var bygget derinde, fordi han elskede at fiske. Her på fortet var nogle af rummene helt seriøst bygget, så folk kunne lege ”hide and seek”! Det var en leg, de legede meget i gamle tider i Indien – ligesom vi spiller fodbold og håndbold nu til dags.


Herfra gik turen ellers til Delhi lufthavn, af en vej som er så gammel og hullet at det tog 6 timer at køre 220 km. Efter køreturen var vi i lufthavnen 10 timer før vores fly skulle lette, så tiden gik med skrivning her på bloggen, spille kort og læse i Lonely Planet, for at se, hvad vi skal give os til i Thailand.

Hertil vil vi lige knytte en kommentar til indernes fortsatte fascination af hvide mennesker. Igen her var der en turist attraktion som hedder ”Camilla og Kathrine”, for hold fast vi fik taget billeder med mange indere samt folk som ret åbenlyst stoppede op for at tage billeder, og når man først siger ja så dukker resten af familien op og så skal der ellers tages billeder med alle. Der var en flok kvinder fra Bengal (det sydlige Indien), som var helt vilde efter at tage billeder med os - vi fik krammere og det hele på billederne.


Så man kan da vidst roligt sige, vi har fået vores ”Seven days of Fame” :D

Turen til Indien har været rigtig god og meget interessant og lærerig. Vi har været glæde for at vi bestilte en guided-tour med driver for hele ugen (til kun 2200 kr. pr. mand), for ellers tror vi ikke vi ville have klaret os igennem Indien med al den fattigdom rundt omkring. Vores driver Praveen, som var med os hele turen igennem, var en rigtig flink mand, som nok også har lært en del på denne uge omkring Danmark. Han var noget chokeret over hvor anderledes Danmark er end Indien. For eksempel at man kan have flere kæreste før ægteskab, at det er tilladt for homoseksuelle at blive gift, og at forældre ikke bor sammen med deres børn, når børnene bliver voksne. Han spurgte i den forbindelse om vi ikke elsker vores forældre, eftersom at vi ikke bor sammen med dem – han bor selv sammen med sine forældre og han er omkring 30-35 år, og har kone og barn.

(Vores driver Praveen, og bilen vi kørte rundt i J) 

En lille kommentar til det med homoseksuelle – i Indien eksisterer det nærmest ikke at man kan være homoseksuel, men til gengæld så undrer det os meget at alle mænd går rundt og fletter fingrer, helt åbenlyst på gaden. Det er da en underlig holdning – det er i hvert fald ikke til at blive klog på…

Hav det fantastisk alle sammen, nu vil vi til THAILAND!

P.S. I Indien findes der åbenbart kun én størrelse bælter – for stort set alle kan binde bæltet halvanden gang rundt om livet… (Undtagen de mange tykke mænd der er her J )

Ingen kommentarer:

Send en kommentar