Fredag d. 24. august 2012
Vi ankom meget tidligt morgen til Manila og fik hurtigt vores bagage og vupti så stod vi på vores nye hostel "Where2Next".. her var vi så heldige, vi godt kunne tjekke ind, så os ind og på hovedet i seng, da vi slet ikke havde sovet..
Da vi vågnede, skulle vi selvfølgelig have mad.. Her gik vi over til Robinson mall, som ligger meget tæt på.. Her blev vi noget chokeret over, hvor meget mad/junk food der er her!! Der er butik op og ned med junk food og generelt er alt mad mega fed! Vi endte med mexicansk (som var anbefalet i vores Lonely Planet bog - nok første gang vi rent faktisk benytter os af de tips, som står i den bog), som var rigtig lækkert og billigt!
Da sulten var stillet gik turen videre mod at finde en tatovør, da Kathrine havde planer om at få lavet en tatovering. Og hvad ellers end at tage metroen, som jo ligger lige i nærheden.. På vej derhen blev vi lidt suspekt, da vi kom ud i noget smuds, men vi fik købt en billet hen til det sted, hvor vi skulle skifte til en anden metro.. Her blev vi ellers mødt af noget af et syn! Folk er meget pågående, mænd især! Folk tigger helt vildt og går meget tæt på en, og igen endnu flere små junkfood bikse.. Da vi så endelig kom frem til der, hvor vi skulle skifte stod vi i de længeste køer for at købe billet, generelt ikke praktisk! (De kunne godt bruge lidt hjælp til at organisere logistikken!)
Inde i metroen var der til en start ingen, men OMG der kom mange! Margrethe og Kathrine havde fået en siddeplads, men Margrethe havde så bare trukket nitten ved at sidde ved siden af en dame, som svedte igennem hendes cowboy bukser! Aadr..
Camilla måtte stå op og blive mast, fordi der skulle mases alt for mange mennesker ind i vognen! Da vi skulle ud måtte vi virkelig bruge albuer, idet det nærmest var umuligt!! Herefter ledte vi efter taxa i meget lang tid fordi nu gad vi ikke mere!!!
Det første taxa manden sagde var: "lås dørene nu, its for safety".. Scary nok!! Da vi ankom var det et noget lusket sted, og det blev ikke bedre, da vi kom op til biksen, så sidder der en kæmpe lås på døren.. Vi tæker bare alle OMG, idet vi havde brugt mere end en time på at komme derhen.. Men pludselig kommer en ung herre slentrende op, hvilket viser sig at være tatovøren..
Vi snakker kort med ham og pludselig ser vi på billeder, han har lavet en tegning, sætter den på Kathrines mave og wupti så ligger hun i stolen klar til at komme under nålen.. Han siger det tager 5 timer, og vi er alle i chok, idet vi egentlig bare skulle kigge, men jaja..
Kathrine havde nok de længste 4 timer i sit liv, men klarede det godt og kom derfra med dette flotte resultat:
(Vi tog virkelig mane billeder, hvorfor de ikke kom op, kommer til i morgens oplæg! Så billedet er taget fra tatovørens private Facebook album)
Da Kathrine ikke havde kontanter nok, tog hende og Margrethe over på den anden side af vejen for at hæve. Da de kom tilbage og op af trappen, lå der en mand lige foran den og sov.. De fortalte det til Allan (tatovøren), og han sagde bare at det var pedellen. Vi undrede os lidt, og kiggede der ud igen og så lå han og tørrede gulvet af med sin trøje.. Han var bestemt ikke ædru, og vi tænkte bare at nu skulle vi hjem, og det kunne ikke gå hurtigt nok. Klokken var også gået hen og blevet 01.
Vi ankom meget tidligt morgen til Manila og fik hurtigt vores bagage og vupti så stod vi på vores nye hostel "Where2Next".. her var vi så heldige, vi godt kunne tjekke ind, så os ind og på hovedet i seng, da vi slet ikke havde sovet..
Da vi vågnede, skulle vi selvfølgelig have mad.. Her gik vi over til Robinson mall, som ligger meget tæt på.. Her blev vi noget chokeret over, hvor meget mad/junk food der er her!! Der er butik op og ned med junk food og generelt er alt mad mega fed! Vi endte med mexicansk (som var anbefalet i vores Lonely Planet bog - nok første gang vi rent faktisk benytter os af de tips, som står i den bog), som var rigtig lækkert og billigt!
Da sulten var stillet gik turen videre mod at finde en tatovør, da Kathrine havde planer om at få lavet en tatovering. Og hvad ellers end at tage metroen, som jo ligger lige i nærheden.. På vej derhen blev vi lidt suspekt, da vi kom ud i noget smuds, men vi fik købt en billet hen til det sted, hvor vi skulle skifte til en anden metro.. Her blev vi ellers mødt af noget af et syn! Folk er meget pågående, mænd især! Folk tigger helt vildt og går meget tæt på en, og igen endnu flere små junkfood bikse.. Da vi så endelig kom frem til der, hvor vi skulle skifte stod vi i de længeste køer for at købe billet, generelt ikke praktisk! (De kunne godt bruge lidt hjælp til at organisere logistikken!)
Inde i metroen var der til en start ingen, men OMG der kom mange! Margrethe og Kathrine havde fået en siddeplads, men Margrethe havde så bare trukket nitten ved at sidde ved siden af en dame, som svedte igennem hendes cowboy bukser! Aadr..
Camilla måtte stå op og blive mast, fordi der skulle mases alt for mange mennesker ind i vognen! Da vi skulle ud måtte vi virkelig bruge albuer, idet det nærmest var umuligt!! Herefter ledte vi efter taxa i meget lang tid fordi nu gad vi ikke mere!!!
Det første taxa manden sagde var: "lås dørene nu, its for safety".. Scary nok!! Da vi ankom var det et noget lusket sted, og det blev ikke bedre, da vi kom op til biksen, så sidder der en kæmpe lås på døren.. Vi tæker bare alle OMG, idet vi havde brugt mere end en time på at komme derhen.. Men pludselig kommer en ung herre slentrende op, hvilket viser sig at være tatovøren..
Vi snakker kort med ham og pludselig ser vi på billeder, han har lavet en tegning, sætter den på Kathrines mave og wupti så ligger hun i stolen klar til at komme under nålen.. Han siger det tager 5 timer, og vi er alle i chok, idet vi egentlig bare skulle kigge, men jaja..
Kathrine havde nok de længste 4 timer i sit liv, men klarede det godt og kom derfra med dette flotte resultat:
(Vi tog virkelig mane billeder, hvorfor de ikke kom op, kommer til i morgens oplæg! Så billedet er taget fra tatovørens private Facebook album)
Da Kathrine ikke havde kontanter nok, tog hende og Margrethe over på den anden side af vejen for at hæve. Da de kom tilbage og op af trappen, lå der en mand lige foran den og sov.. De fortalte det til Allan (tatovøren), og han sagde bare at det var pedellen. Vi undrede os lidt, og kiggede der ud igen og så lå han og tørrede gulvet af med sin trøje.. Han var bestemt ikke ædru, og vi tænkte bare at nu skulle vi hjem, og det kunne ikke gå hurtigt nok. Klokken var også gået hen og blevet 01.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar